rainbow

Nabosalg

Ifølge lovgivningen er alle nye møller omfattet af reglerne om nabosalg - dette betyder kort fortalt, at Best Energy er forpligtet til at tilbyde lokale folk at købe op til 20 % i hver enkelt projekt.


Naboerne vil i kraft af loven blive tilbudt ejerandele til en pris, der svarer til, hvad det koster at opstille møllen - en såkaldt kostpris - denne pris skal godkendes af det statslige selskab Energinet DK.


Når der tales om nabosalg, skelnes der mellem personer, der bor nærmere end 4,5 km fra møllen og dernæst personer, der bor i opstillingskommunen. Såfremt efterspørgslen på ejerandele er højere end 20%, har de personer der bor nærmere end 4,5 km fra møllen førsteprioritet.


Med denne lovgivning, som et meget bredt politisk flertal står bag, er håbet, at lokale kræfter igen vil blive engageret i lokale vindmølleprojekter.


Tilbage i 1970'erne, 80'erne og 90'erne var det typisk lokale kræfter, der gik sammen i lokale vindmøllelaug. Disse vindmøllelaug stod bag opførelsen af flere hundrede møller i det danske landskab.


Vindmølleprojekterne ændrede dog karakter omkring år 2000 samtidigt med liberaliseringen af det danske el-marked. Nu var det store kommercielle partnere, der stod bag opførelsen af nye og større møller. Dette var med til at skabe en voksende lokal skepsis mod nye vindmøller.


Flere undersøgelser viser dog, at den lokale skepsis i dag er vigende - og faktisk er et meget stort flertal af befolkningen positive overfor nye vindmøller.


Således viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Megafon, at 91 % af danskerne mener, at Danmark bør udbygge med vindkraft og 85 % mener også, det må ske i deres eget lokalområde.


Best Energy ønsker at bidrage til, at lokale kræfter igen er med i fremtidige vindmølleprojekter. Møllerne er dog blevet større og dermed også dyrere - derfor er det at 20 % udbydes til lokale, mens Best Energy står for resten.


Alle nye mølleprojekter vil blive annonceret til salg i lokalområdet, men du har også mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev - og du vil høre fra os, når der er et konkret projekt til salg.

Jeg bor i Ringkøbing-Skjern Kommune og er interesseret i at modtage nærmere information, når vindmølleprojektet Hejmdal/Påbøl Plantage udbydes til salg.

 

Dine detaljer


Yderligere oplysninger / kommentarer