rainbow

Vindmøllens ABC

Fra kommunens overordnet planlægning til møllen er rejst og tilsluttet el-nettet.

Danmark har altid været forgangsland, når det gælder vindkraft - men derfor er der stadig en del mystik omkring vindmøller - her vil vi forsøge at besvare en del spørgsmål.

 

Vind-energi i Danmark

 

Teknik

 

Miljø

 

 

 

 

Hvor mange møller er der i Danmark?
Der var ved udgangen af juni måned 2010 i alt 5042 vindmøller i Danmark med en samlet kapacitet på 3.611 MW.


Af de godt 5.000 vindmøller er de 368 møller placeret på havet. Vindmøllerne på havet har en samlet effekt på 785 MW.

 

 

Hvor meget vindmølle-strøm produceres der i Danmark?
Den samlede produktion fra de danske vindmøller udgjorde i 2009 i alt 6,7 mia. kWh - svarende til det årlige forbrug i ca. 1,5 mio. parcelhuse.


Danmarks samlede el-forbrug var i 2009 ca. 34,6 mia. kWh, hvilket vil sige at vindmøllerne leverede godt  19 % af al strøm, der blev brugt i Danmark.

 

 

Blæser det altid nok i Danmark?
Nej, der er store udsving i vinden - ikke blot i løbet af året, men også fra år til år. Men ser man på vindforholdene over en årrække vil man opleve at vinden er rimelig konstant.

 

 

Kan det blæse for meget?
Ja, hvis vinden bliver for kraftig, slår vindmøllerne automatisk fra. Dette sker typisk omkring en vindhastighed på  25 m/sek.

 

 

Hvad betyder det, når der står en mølle er på 2 MW?
Det betyder, at møllen kan producere 2 MWh - svarende til 2.000 kWh - på en time, såfremt vinden er optimal.


En 2 MW mølle kan dermed teoretisk producere 17.520 MWh på et år (24 timer x 365 dage x 2 MW), men det vil kræve, at der er optimale vindforhold alle dage.
Møllens reelle produktion er naturligvis afhængig af de konkrete vindforhold.

 

Erfaringstal viser, at en vindmølle på land typisk producerer mellem 20 og 35 % af den samlede effekt på årsbasis, men der er naturligvis også forskel på placeringerne på land.


En 2 MW møller vil dermed typisk have en årlig produktion omkring 5.000 MWh (svarende til det årlige elforbrug i ca. 1.100 parcelhuse).

 

 

Hvad er en fuldlasttime?
En fuldlasttime er et udtryk for, at produktionen er på sit højeste niveau i en hel time - eksempelvis at en 2 MW mølle producerer 2 MWh på en time.


Begrebet fuldlasttimer bruges blandt andet i forbindelse med tildeling af tilskud for grøn energiproduktion. Nye møller får i øjeblikket et tilskud på 25 øre for de første 22.000 fuldlasttimer. Dermed kan en 2 MW mølle opnå tilskud for de første 44.000.000 producerede kWh.


I praksis betyder det, at en mølle får det samme i tilskud, uanset om den er placeret ved kysten eller står inde i landet, hvor der er mindre vind.  I områder med god vind vil der således være tilskud til møllen i 6-7 år, mens vindmøller inde i landet får tilskud i omkring 9-10 år.

 

 

Hvor hurtigt snurrer vingerne rundt?
En moderne mølle med en rotor på 101 meter kører med 15 omdrejninger i minuttet, hvilket er betydeligt lavere end ældre møller.


Med 15 omdrejninger i minuttet er hastigheden ved vingespidsen på 285 km/h. Såfremt rotoren er mindre bliver hastigheden ligeledes mindre, mens en større rotor vil give en højere hastighed målt ved vingespidsen.

 

 

Er der gear på en vindmølle?
Størstedelen af alle vindmøller er konstrueret med en gearkasse.

 

Holdbarheden af gearkassen har dog gennem tiderne været et af de største problemer, så der er i øjeblikket en tendens til, at flere producenter forsøger sig med gear-løse modeller.

 

 

Hvor længe holder en vindmølle?
Nutidens vindmøller er designet til at holde i 20 år - erfaringer viser dog, at dette kræver meget vedligehold, herunder udskiftning af gearkasse en til to gange i levetiden. Men med god vedligehold og udskiftning af væsentlige komponenter er det sandsynligt, at de nye møller holder op til 30 år.


Man ser dog, at flere møller pilles ned væsentligt tidligere for at gøre plads for mere moderne og effektive møller.

 

 

 

 

Er der meget støj fra en vindmølle?
Som alle andre maskiner frembringer vindmøller en vis mængde støj - i vindmøllens tilfælde susen fra vingerne og maskinstøj fra gear og generator.


Inden en vindmølle kan blive godkendt til opstilling, skal der foreligge en støjmåling ifølge Miljøministeriets støjbekendtgørelse.


I bekendtgørelsen er der helt specifikke grænser for, hvor meget støj der må være fra vindmøller.


En mølle må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Herudover findes støjgrænsen, som foreskriver, at udenfor naboens hus må støjen fra nye vindmøller ikke oversige 44 dB(A). I tættere bebyggelse dog højst 39 dB(A). Det svarer til lyden af sagte tale eller hvisken.

 

 

Hvad er lavfrekvens-støj?
Begreberne infralyd og lavfrekvent støj fører jævnligt til debat i pressen.
Flere målinger viser dog, at denne støj ligger under såvel grænseværdierne som høretærsklen.

 

Senest (i november 2010) har Energistyrelsen fået udarbejdet en rapport om lavfrekvens-støj ved større vindmøller, rapporten kan læses her

 

 

Er der helbredsmæssige gener ved at være nabo til en vindmølle?
Dette spørgsmål har naturligvis optaget myndighederne og Sundhedsstyrelsen har i marts måned 2011 fået udarbejdet en rapport omkring sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter.

 

Rapporten konkluderer, at der ikke er vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj. Rapporten kan læses i sin fulde længde her.

 

 

Hvorfor er al strøm ikke fra vindmøller?
Det er fortsat meget besværligt og dyrt at lagre strøm, hvorfor strømmen i stedet produceres efterhånden, som den bruges. Dermed vil der naturligvis også være brug for strøm, når det ikke blæser.

 

 

Hvor meget skygge kaster en mølle?
Skyggekast/blink fra vindmøllevinger kan være generende. De forekommer dog kun i korte tidsrum og tæt på møllen.

 

Før godkendelse af opstilling af nye vindmøller vil der altid blive foretaget en beregning af skyggekast. Såfremt naboer udsættes med skyggekast i mere end ti timer om året, vil det være muligt at udstyre møllerne med automatik, så disse bringes til standsning.

 


Koster det ikke en stor udledning CO2 at bygge, transportere og etablere en vindmølle?
Når man skal vurdere det samlede energiregnskab, bør man lave en "vugge til grav"-analyse.  Dermed ser man fra møllen bliver fremstillet, forbruget i dens levetid samt bortskaffelsen af den udtjente mølle.


Vindmøller har et meget flot energiregnskab, som viser, at en moderne vindmølle i sin levetid producerer mere end 35 gange så meget energi, som den bruger i sin levetid. Således bruger en ny vindmølle kun omkring et halvt år til at producere den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse
 

"Vi kan ikke forbruge verdens ressourcer uden at tage hensyn til virkningen. For verden er forandret, og vi må forandre os tilsvarende"

 

Barack Obama